Karantæneramte Brabrand skal holde Ishøj på afstand
Både Ishøj IF og Brabrand går ind til kampen med nederlag i bagagen, men det gjorde mere nas på først- end sidstnævnte. At være bagud 4-1 allerede ved pausen, er bare et sløjt signal til omverdenen, når man forsøger at undgå nedrykning. Og det var, hvad Ishøj fandt sig selv lørdag eftermiddag i Aarhus.
VSK kørte dem ud af klædet i 45 minutter, men det blev bedre efter pausen. Spørgsmålet er, om træner Kenneth Høier vælger at satse på de kræfter, der afsluttede kampen og ikke dem, der åbnede den? Lørdagens cifre taler i hvert fald for, at det er en satsning, der er værd at tage.
Ishøj har nu fire point til redning og otte point til Brabrand, som er den eneste anden konkurrent, Kongeklubben realistisk set kan nå i denne sæson. Det har Brabrand selvfølgelig ingen intention om at blive involveret i. Men at skulle fræse til Ishøj fra Aarhus en onsdag aften, er langt fra optimalt.
”18+. Spil Ansvarligt. Stopspillet.dk. Udeluk dig via ROFUS”
Når man oveni har tre mand i karantæne, er det slet ikke optimalt. Og når man i denne sæson fortsat ikke har vundet en eneste gang på Sjælland, er det bare overhovedet ikke optimale forhold, Michele Demontis og co. har at arbejde med. Er det Ishøjs chance for at lukke et hul i tabellen? Der er kickoff kl. 19:00.
Formodede startopstillinger:
Ishøj IF: Asare – Kruse – Brodersen – Cordua – Andersen – Nuur – Lynder – Appiah – Hassan – Munck – Babaiasl
Brabrand IF: Martin – Pedersen – Jensen – Berwald – Bro Christensen – Thomsen – Friis – Borup – Laursen – Møller – Kjellerup