Brabrand inviterer VSK på sæsonens sidste lokaldyst

For fjerde gang i denne sæson er der lokalbrag mellem de to klubber, som netop nu kæmper om at være ”nummer tre” i Aarhus. Et kig på tabellen i CampoBet 2. division indikerer, at det lige nu er VSK Aarhus. Men det har indtil videre været meget jævnbyrdige resultater imellem dem i denne sæson.

Og ikke mindst ekstremt forskellige udfald. VSK vandt den første hjemmekamp 2-1. Brabrand svarede igen og vandt 4-0 i Aura Park. Mens den tredje duel sluttede 0-0. Held og lykke med at forudsige udfaldet af den fjerde duel! Siges kan det dog, at Brabrand har mest på spil.

Deres matematiske overlevelse i rækken er endnu ikke stadfæstet. Det er den for VSK Aarhus, hvilket de i øvrigt glemte at fejre. Den ”fejl” begår de ”blå brasilianere” næppe, hvis vi har ”læst” klubbens orale formand Andreas Rasch-Christensen rigtigt.

”18+. Spil Ansvarligt. Stopspillet.dk. Udeluk dig via ROFUS”

Selv hvis Brabrand ikke vinder lørdagens kamp, kan andre resultater gøre, at Michele Demontis og co. kan fejre forbliven i rækken. Der er forhåbentlig specielt grill-pøller nok på en dag, hvor Simon Schouby og Jonas Berwald har karantæne for hjemmeholdet. Der i øvrigt kickoff kl. 14:00.

Formodede startopstillinger:

Brabrand IF: Martin – Pedersen – Jensen – Juul – Bro Christensen – Thomsen – Vesterbæk – Andersen – Laursen – Møller – Kjellerup

VSK Aarhus: Green-Pedersen – Søndergaard – Clement – Eskildsen – Jakobsen – Floyd – Buch – Rytter – Dissing – Nemec – G. Junge

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet