“Su-Su-Superliga!”Sådan ender søndagens kampe i Betinia LIGA

Søndag lukker og slukker sæsonen i Betinia LIGA, og 32. spillerunde ender med en oprykningsfest i Horsens.

I hvert fald, hvis det står til LigaManagers læsere, der vanen tro har stemt om, hvad kampprogrammet munder ud i.

Halvdelen af alle dem, der har stemt, tror nemlig på, at Horsens vinder over Kolding og dermed får den sejr, der sikrer Den Gule Fare oprykning til Superligaen.

Som det fremgår af nedenstående overblik, så slutter Lyngby, der allerede for tre uger siden sikrede sig en billet til landets bedste fodboldrække, også sæsonen af med en sejr over Esbjerg på Blue Water Arena, hvor man ellers krydser alt, hvad krydses kan, for en sejr og et kollaps i hjemmebanekollaps i Horsens.

Sidst, men ikke mindst, så forudser LigaManagers læsere, at opgøret mellem Hillerød og Hvidovre bliver et jævnbyrdigt ét af slagsen, men at Martin Retovs tropper med hiv og sving napper tre point for næsen af Christian Lønstrups mandskab.

Vi ser, hvad søndagen bringer. Sikkert er det, at der er kampstart klokken 15.00.

Afstemningsresultater

AC Horsens – Kolding: 50 – 8 – 42

Esbjerg – Lyngby: 31 – 15 – 54

Hillerød – Hvidovre: 27 – 36 – 37

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA