Sulemana forlader Hillerød: Kommer til at savne Hakim

Sidste sommer lejede Hillerød Hakim Sulemana i Randers FC. En lejekontrakt, der udløber ved udgangen og ikke bliver forlænget.

For selvom Hillerød gerne ville have vekslet lejeaftalen til en permanent én af slagsen, så har det ikke været muligt, at nå til enighed med den 21-årige kantspiller.

Det meddeler Hillerød på klubbens hjemmeside.

“Hakim har været en del af vores trup det seneste år, og specielt i slutspillet viste han, hvor stort et talent han besidder.”

“Vi kommer til at savne Hakim i hverdagen og ønsker ham alt det bedste fremover,” udtaler Hillerøds manager Christian Lønstrup.

Hakim Sulemana nåede 19 kampe for Hillerød og scorede to mål.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA