Hørsholm henter fire nye spillere

Hørsholm-Usserød tager lørdag hul på den nye sæson af CampoBet 3. Division.

Det sker hjemme mod oprykkerne fra Holstebro Boldklub, der umuligt kan have forberedt sig på alt, hvad hjemmeholdet har at komme med.

Hørsholm-Usserød har således fredag annonceret, at man har hentet fire nye spillere.

Det drejer sig om Oliver Wettergren fra Brøndby, Nicolaj Fihl fra Hellebæk, Osama Murshed fra AB og Carl-Emil Husmer fra Lyngby.

Hørsholm-Usserød tog i den forgangne sæson en flot sjetteplads i CampoBet 3. Division, mens Holstebro Boldklub vandt deres Danmarksserie-række og rykkede direkte op.

Kampen i Hørsholm spilles lørdag klokken 14:00.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div