Analyse: AGF’s ledelse skylder en række svar

AGF er som bekendt færdig med CL-kvalen for denne gang. Det efter et 4-0 nederlag til Sabah tirsdag aften og en indsats, der vil gøre ondt ikke kun på de danske mestre, men dansk fodbold som helhed i meget lang tid.

Som useedet dansk mester kunne AGF ikke forvente en bedre lodtrækning, hvorfor en lang række spørgsmål rejser sig efter et så massivt kollaps med fire mål på en halvtime. Og en indsats som Jens Jønsson kaldte pivringe. Cheftræner Poulsen ærgrede sig over antallet af groteske personlige fejl. Med god grund. AGF virkede underligt passive, uforberedte og handlingslammede. Det gjaldt også bossen, der ikke fandt et modsvar til værternes pres.

Det er ikke svært at pege fingre efter et nederlag og finde syndebukke. Det kan man få et arbejde som tv-ekspert på. Derfor er det relevant at se på forløbet op til katastrofekampen i Baku.

AGF blev uventet dansk mester. Fuldt fortjent, men ikke så snart champagneboblerne var dampet af forsvandt spillere som Patrick Mortensen og Felix Bejimo. Henrik Dalsgaard gik på pension. De var måske ikke forårets bedste spillere for AGF, men står samlet med en omfattende erfaringspakke og vigtighed på træningsbane og omklædningsrum. Dette vakuum blev kun i mindre omfang erstattet med Jens Jønsson. Kultur tager tid at bygge op. Uanset hvor meget ‘balls’ truppen har ifølge stopper Tingager. Endnu en profil der har døjet med skader her i disse vigtige uger. Det var også et sats at lade den erfarne keeper Jesper Hansen, der alt andet lige er noget bedre med fødderne end Hedenstad blive på bænken i så afgørende kampe.

Det stod især klart, at skulle AGF for alvor spille sin chance, så skulle der landes en angriber med effektive støvler fra høj hylde. Han kom ikke rettidigt. Eller var pengene der ikke?

Det er især det spørgsmål, der melder sig på banen i forhold til ledelsens rolle. Fik CV ikke tidelt den nødvendige sum penge til at handle? Ventede han for længe? Eller vurderede man reelt, at truppen var stærk nok til at kunne bære at blive drypvist tilført nye spillere og samtidig levere resultater? Vi ved, at han stadig er i markedet for at forstærke defensiven. Brorsson eller Gretnarsson – uanset så skulle de være landet nu. Det samme skulle en game changer af en angriber. AGF havde en unik mulighed denne sommer selv på trods af store udgiver til stadionbyggeri.

Der var tidlige advarselslamper. Lech Poznan rev AGF ubesværet rundt i det første møde med hele 4-1. AGF svarede flot igen med det store comeback i Poznan, men polakkerne må tage en stor del af ansvaret for AGF overhovedet fik chancen for at slå igen. Niels Frederiksens tropper brændte undervejs nogle gevaldige chancer.

Det første møde

Vi ved, at CV har været fokuseret på at forstærke en skadesplaget defensiv. Colin Rösler blev hentet ind få dage før det første møde med Sabah. I returkampen fik han tildelt lederopgaven centralt i 3-mandsforsvaret. AGF vandt ganske vist det første møde 2-1, men 2. halvleg var en lang horror-fortælling om en defensiv på hælene. Sabah havde luret værternes defensive svagheder på siderne af 3-mandsforsvaret. I den kamp lynede talentet James Borgere to gange – men med to mål ud af det blå. AGF spillede ikke gæsterne tynde. Sabah vandt de store statistikker. Borgere havde chancen for at øge til 3-1. Han havde også chancen for at score til 1-0 i returkampen mod et Sabah-forsvar, der ikke virkede overbevisende. Det skal han ikke lastes for. Man kan ikke tildele en spiller på 18 uden erfaring den type ansvar. Han scorede samlet to mål. Bravo. Og måske spillede han ikke kun i mangel af alternativer, men også fordi man på direktionsgangene håber på et lukrativt salg af talentet i de kommende uger.

Den tilgang tog de med sig i returkampen i Baku. Sabahs folk havde motivation, ild i øjnene og troen på avancement. Det havde AGF ikke. Ifølge den officielle statistik slap AGF afsted over 90 minutter med et kontraangreb. Et. Sabah havde samlet 28 afslutninger inklusiv blokerede forsøg – AGF? 13.

Spillerne virkede overraskede og uforberedte, cheftræner Poulsen handlingslammet og ledelsen må have overværet sammenbruddet med en tanke eller to i retning af – gjorde vi nok? Poulsen har brugt spillere ude af position. Det skal ikke være tilfældet i en CL-kval.

Slå til

Det er let at male fanden på væggen, men AGF’s topchefer har lært en hård lektie til et enormt antal millioner. CK-kvalen er for Europas bedste. Selv de ‘dårlige’ modstandere kræver fuldt fokus. Man kan ikke fedte sig videre, succes kræver investeringer og det med en sikker hånd. AGF kan ikke drømme om at stå i en CL-kval ret ofte. Så når chancen er der – tilmed med en gunstig lodtrækning mod modstandere under Danmarks placering på ranglisten – så skal der sættes alle sejl for at gribe den chance. Der er ikke plads til fejl, der er ikke plads til at håbe på det bedste eller sove på sidste sæsons succes.

Man får intet foræret i CL-kvalen. Det er trods alt nationale mestre. Lech Poznan troede sig sikre på at sejren var hjemme mod AGF, om flot viste evne til at slå igen. Havde man glemt dette, da det gjaldt på papiret noget ‘lettere’ Sabah? Det er ingen skam at tabe til en anden national mester. Slet ikke i CL-kvalen. Men man skal gå fra banen som taber og med sikkerhed kunne sige, at vi gav og gjorde alt vi kunne.

Det er jeg ret sikker på, at AGF i de syv timers flyvning hjem konstaterede at det gjorde ingen i klubben – på banen, på sidelinjen, på ledelsesgangen. Og det faktum er et nederlag ikke kun for AGF, men for dansk fodbold der virkelig godt kunne trænge til, at andre end de sædvanlige mistænkte fik del i Champions League millionerne. Et argument der florerede på de sociale medier i går var trøstende i retning af ‘man kan ikke forvente mere af AGF.’ Jo det kan man godt. Det skal man af alle danske europæiske deltagere. At de gør deres yderste. Der er tale om elitesport på højeste europæiske plan. Kun det bedste er godt nok.

AGF havde chancen. De tog den ikke. De prøvede vel dårligt nok?