Frem henter back i Ishøj

Den 24-årige højreback Christian Espenhain skifter en CampoBet 3. Divisionsklub ud med en anden.

Den nu tidligere Ishøj-spiller kommer således til at tørne ud for BK Frem.

“Christian er en arbejdsom spiller med en stærk træningsmentalitet. Han giver altid meget af sig selv og går til både træning og kamp med stor energi og intensitet. Den indstilling passer rigtig godt ind i det miljø, vi gerne vil skabe,” siger BK Frem-træner Patrick Birch Braune.

 “Vi er derfor meget glade for at få ham ind i truppen og ser frem til samarbejdet.

Christian Espenhain, der tidligere også har repræsenteret Holbæk B&I, har skrevet under på en aftale med Frem, der gælder frem til sommeren 2027.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div