Ugens hold i CampoBet 2. division: Spiller scorer glat 10-tal!

For første gang i denne sæson er hele otte klubber fra CampoBet 2. division repræsenteret på Ugens Hold fra sofascore.dk. Eller to tredjedele af ligaens samlede antal hold. Det er B.93, Næstved Boldklub og VSK Aarhus, som hver sender to spillere til ugens udvalgte 11.

For sidstnævnte er det to forsvarsspillere, som er udtaget efter at have holdt rent bur mod FA 2000. Tallene for både Theis Eskildsen og Daniel Jakobsen indikerer, at FA 2000 ikke just pressede voldsomt højt på VSKs bagerste kæde. Begge nåede utrolige 123 berøringer.

Til gengæld gjorde VSK selv en del for at fremtvinge sejren, men blev godt og grundigt bremset af FA 2000s målmand Rasmus Wedege. Så meget, at Wedege scorer sæsonens første glatte 10-tal. Topkarakter. Maksimum. Ganske enkelt. Stort tillykke til den 25-årige keeper.

Fire spillere er med på ugens hold for anden gang, mens Næstved Boldklubs Frederik Christensen udstiller sin gode form ved at være udtaget for tredje gang allerede. Den komplette opstilling for runde fem kan ses herunder.

Målmand:
Rasmus Wedege, FA 2000
Seks redninger, 40 berøringer, 33 afleveringer, heraf 20 præcise

Forsvar:
Theis Eskildsen, VSK Aarhus
To clearinger, fire vundne dueller, 97 afleveringer, heraf 88 præcise, 123 berøringer

Det er anden gang, at Theis Eskildsen er på ugens hold.

Daniel Jakobsen, VSK Aarhus
To clearinger, otte vundne dueller, 90 afleveringer, heraf 83 præcise, 123 berøringer

Det er anden gang, at Daniel Jakobsen er på ugens hold.

Emil Christensen, B.93
Syv clearinger, 11 vundne dueller, 60 afleveringer, heraf 47 præcise, 71 berøringer

Midtbane:
Mathias Høst, Næstved Boldklub
53 afleveringer, heraf 49 præcise, 69 berøringer, otte vundne dueller

Det er anden gang, at Mathias Høst er på ugens hold.

Mikkel Wohlgemuth, B.93
To skud, 82 afleveringer, heraf 72 præcise, 107 berøringer, 11 vundne dueller

August Bryld, Skive IK
Mål, et skud, to afleveringer, heraf en præcis, tre berøringer, nul vundne dueller

Sebastian Boldt Ernst, Brabrand IF
Et skud, 41 afleveringer, heraf 29 præcise, 55 berøringer, 11 vundne dueller

Angreb:
Frederik Christensen, Næstved Boldklub
Mål, fire skud, 36 afleveringer, heraf 33 præcise, 57 berøringer, 11 vundne dueller

Det er tredje gang, at Frederik Christensen er på ugens hold.

Matthias Præst, Middelfart Boldklub
To mål, fire skud, 34 afleveringer, heraf 25 præcise, 55 berøringer, 10 vundne dueller

Det er anden gang, at Matthias Præst er på ugens hold.

Emmanuel Ogude, Nykøbing FC
To mål, tre skud, 20 afleveringer, heraf 19 præcise, 29 berøringer, en vunden duel

Ugens hold hos sofascore.dk udpeger de højest ratede spillere på bestemte positioner i en bestemt runde. Det er baseret på ratings af spillere i enkeltkampe i den samme runde inden for en bestemt turnering. Det er med andre ord baseret på ren statistik, og man er velkommen til at være uenig. 

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet