Bryld, Berwald eller Damkjær? Stem på rundens mål i 2. division

Der blev scoret 16 mål i 5. runde af CampoBet 2. division. Alle dem kan du nyde på vores YouTube-kanal eller ved at klikke på nedenstående artikel-link. For at spare dig en smule tid, har vi som vanligt udvalgt de fem flotteste til at nyde i ro og mag. Og når du har gjort det, stemmer du lige på din personlige favorit.

Første scoring er Thisteds Victor Fjeldgaard med nakken får headet et indlæg i netmaskerne. Det er en lang målmand, han skal have bolden uden for rækkevidde af, og målets vigtighed gør også, Fjeldgaard kommer med i dette udvalg.

Brabrand var bagud 1-0 hjemme mod B.93, og der var et minut til pause. Så fik Jonas Berwald fra Brabrand IF bolden og tænkte; ”den sænker jeg sgu fra 25 meter”. Det gjorde han så!

Tredje scoring bliver sat ind af HIKs Jonas Damkjær, men det er helt opspillet, som gør, at det er medtaget her. Der er mange mand på kuglen, inden den lander hos Damkjær. Smukt opspil.

Fjerde scoring er fra samme kamp og er det matchvindede mål af Matthias Præst for Middelfart Boldklub. Nok kokser HIK-forsvaret i det, men han udnytter det iskoldt med et følt lob. Overblik.

Sidste scoring er August Brylds reduceringsmål for Skive i nederlaget hjemme mod Næstved. Endnu et godt riv og dagens flotteste mål på Hancock Arena, selvom det ikke gav point.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet