AaB tilbage i top seks trods nyt pointtab
AaB har ikke vundet en kamp i Betinia LIGA siden 5. september.
I stedet er de blevet til to nederlag og fem gange uafgjort i holdets seneste syv opgaver i landets næstbedste fodbold.
Og den seneste remis blev en realitet fredag aften, hvor AaB måtte nøjes med 1-1 i mødet med HB Køge på Capelli Sport Stadion.
Her kom AaB ellers bedst fra land med en tidlig scoring af Noel Atli Arnorsson, der erstattede den langtidsskadet Marc Nielsen på venstre back, og som i det 10. minut hamrede bolden ind bag Svanernes sagesløse keeper Noah Sømmergaard.
HB Køge fik dog kæmpet sig tilbage tilbage i opgøret og fire minutter inde i anden halvleg udlignede Fisnik Isaki til kampens resultat, der betyder, at HB Køge ikke længere er under nedrykningsstregen i Betinia LIGA, hvor AaB med det ene point er tilbage i top seks.
AaBs kan dog miste sjettepladsen allerede lørdag, hvor både Kolding og Hobro med en sejr kan overhale Nordens Paris i tabellen.
Kolding møder Hillerød på udebane, mens Hobro tager imod Esbjerg hjemme på DS Arena.
Du kan læse fun facts om de to kampe lige HER.