Analyse: Revner fundamentet under Zorniger?

I aften tørner OB og Silkeborg sammen. Der er lagt i ovnen til et klassisk fredagsbrag, men for hjemmeholdet er der et element mere. Cheftræner Alexander Zorniger.

Tyskeren blev hentet til Odense via sportschef Troels Bechs tidligere bekendtskab med ham i deres fælles tid i Brøndby.

Et tungt navn til en oprykkerklubber med ambitioner om for alt i verden ikke at rykke ned igen. Og måske tilmed samle en trup, der kan byde ind på top-6’s yderste mandater.

Top-4 er støbt i cement. Der står står: FCM, AGF, FCK og BIF der. Men OB har trods  alt en trup, der ikke lader Randers, Viborg og Sønderjyske noget at høre. FCN er ustabile, men har potentialet til at være sit eget tråd. 

Men hvordan går det egentlig med projekt Zorniger? Han er hentet ind på en aftale af tre års varighed, og det har ikke været kedeligt. Der flyver mål ind i begge ender af banen, store nederlag efterfølges af flotte sejre, men helt centralt står hans forhold til spillerne.

Har han styr på omklædningsrummet? Det slog gnister mellem ham og Grot i udesejren over FCN, men OB fik vendt kampen til en flot 4-2 sejr. Det vi skal have bevis for nu er – var det træneren eller spillernes sammenhold, der sænkede FCN?

Zorniger er kendt som en kantet type. Han har sin mening. Basta. Den får spillere, assistenter og sportschef at vide. Råt for usødet. Den slags går sjældent rent hjem i en dansk kontekst formet af runde mødeborde og respekt for hinanden.

Lad os tænke scenariet til ende. Zorniger er ikke faldet til i OB. Eller rettere i omklædningsrummet. De åbenlyse defensive fejl tilskriver han manglende kvalitet hos spillerne.

Hvad gør Bech og bestyrelsen så? Det vil være et ærestab af dimensioner at fyre ham. Men har de råd til at lukke øjnene og håbe på det bedste?

Det er spekulation. Men en kamp som den i aften har brug for at bevise over for alle i OB, klubbens fans og fodboldobservatører og nyhedssmede som mig, at det kun er spekulation. 

OB har brug for en sejr og en præstation på banen og fra sidelinjen, der viser sammenhold og ikke et fundament, der slår revner.

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen