Hørsholm imponerer: Som forventet

Oprykkerne fra Hørsholm-Usserød IK fortsætter den fine pointhøst i CampoBet 3. Division og er med weekendens uafgjorte målfest ude mod Vejgaard nu nummer fem. 

3-3-kampen var oprykkernes sjette kamp i træk uden nederlag, men den flotte placering kommer ikke bag på Hørsholm-Usserøds egen Louie Helmi.

“Vi er et hold, som er godt sammenspillet og derfor har vi høje forventninger og ambitioner til os selv. Så det har vi forventet,” siger Louie Helmi til 3række.

“Vi er et hold, som har kendt hinanden i lang tid, og derfor har det rigtig godt sammen. Vi formår at hente de ekstra procenter fra hinanden, som skal bruges i disse situationer,” siger Helmi, der scorede sit første sæsonmål, da han scorede til 2-3 efter 70 minutter.

Hørsholm-Usserød IK kommer i den sidste runde inden vinterpausen på sæsonens nok hårdeste opgave, når de på udebane møde det suveræne tophold Nykøbing FC, der er rendt fra alle andre i CampoBet 3. Divison.

Den kamp spilles lørdag klokken 15:00.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div