Nykøbing mod mållystne oprykkere

Nykøbing FC har forlængst sikret sig, at man overvintrer på førstepladsen i CampoBet 3. Division, inden efterårssæsonens sidste kamp hjemme mod Hørsholm-Usserød IK.

Mikkel Thygesens tropper har skabt et hul på hele otte point ned til rækkens nummer to, FA 2000, men vil utvivlsomt gøre alt i deres magt for at nappe endnu en sejr hjemme mod Hørsholm også.

Oprykkerne er placeret på en fornem femteplads og er særdeles god form. Hørsholm er ubesejret i de seneste fem kampe, som har budt på et hav af mål.

Christian Mouroux´mandskab har scoret 14 mål i de seneste fem runder, men der er altså også røget 10 ind i den anden ende og det er for meget, lyder det.

“Jeg må bare vedkende mig, at jeg er den type træner, der er mest optaget af det offensive. Jeg kan godt komme til at nedprioritere det andet,” siger Christian Mouroux, som har tænkt sig at lægge stilen lidt om.

Læs mere om det her.

Kampen på Lollands Bank Park fløjtes op lørdag klokken 15:00.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div