Syg Rasmus Højlund erstattes af Jonas Wind

Det skulle være sygdom, der sender Napolis Rasmus Højlund ud af den danske trup til lørdagens kamp mod Belarus. Den tidligere FCK’er er ikke engang på bænken, og i stedet sendes Jonas Wind i aktion til at slås med det hviderussiske beton-forsvar.

For Christian Eriksen er der comeback startopstillingen efter en måned med masser af spilletid for Wolfsburg. I modsætning til sidste gang han stødte til landsholdslejren. Det er landskamp nummer 147 for Christian Eriksen.

Det har ellers ikke været en fremragende måned for “ulvene” i Bundesligaen, og de to danskere vender tilbage efter landskampene til en ny træner. Hvem dette bliver, står endnu hen i det uvisse, men Paul Simonis er i hvert fald fortid.

Victor Froholdt har gang i en fantastisk sæson for både klubholdet i Porto og for det danske landshold. Han får dog en tur på bænken, idet han bærer rundt på et gult kort og dermed er i karantænefare.

I forhold til det omvendte møde med Belarus er der altså kun én målscorer tilbage i start-11’eren af dem, der sørgede for 6-0 sejren. Og det er Patrick Dorgu!

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet