Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
Betinia Liga
LigaManager dækker dansk fodbold

B93-boss tilfreds med remis: "Vi ydede en kæmpe indsats"

7/23/2025 12:12

B93 lagde fra land med et enkelt point på kontoen, da drengene fra Østerbro Stadion spillede uafgjort 1-1 ude mod Hvidovre i lørdagens sæsonpremiere.

Et resultatet - og ikke mindst en indsats - der efterfølgende faldt i god jord hos holdets cheftræner, Kasper Lorentzen:

"Jeg synes, vi ydede en kæmpe indsats. Vi laver lidt småfejl engang imellem, som - hvis vi havde været dem foruden - havde betydet, at vi kunne vinde kampen," udtaler Kasper Lorentzen til klubbens hjemmeside.

Her understreger han også, at B93 har ambitioner om at "bokse med i ligaen":

"Men vi tager én kamp ad gangen, og det var et fint resultat (mod Hvidovre, red.). Vi er kommet i gang, og vi leverer en god præstation. Det er det allervigtigste."

Næste (bokse)kamp for B93 er fredag aften, hvor Kasper Lorentzen og co. spiller ude mod Superliga-nedrykkerne fra Lyngby.

Jakob Genz