6. runde i Betinia LIGA: Kan AaB rejse sig?

Efter en hæsblæsende midtuge i pokalturneringens tegn ruller bolden atter i landets næstbedste fodboldrække, hvor 6. spillerunde afvikles lørdag og søndag.

Og kaster man et blik de kommende kampe i Betinia LIGA, så er der masser at se frem til.

Blandt andre steder i Aalborg, hvor AaB skal forsøge at rejse sig på bagkant af klubbens ydmygende pokalexit til Jyllandsserieholdet Vatansport i mødet med svanerne fra HB Køge.

Søndag bliver der også nok at se til for Hillerød, der søndag middag tager imod Hobro, der i modsætning til Slotsbyens Hold i den grad har fået en flyvende start på sæsonen.

Det samme har Vejle, der torsdag aften sendte Superliga-klubben Silkeborg ud af DBU Pokalen. Vejle har dermed endnu ikke tabt en kamp i denne sæson, hverken i ‘pokalen’ eller i Betinia LIGA, hvor holdet topper tabellen med 13 ud af 15 mulige point.

Du kan se den aktuelle stilling i Betinia LIGA lige HER! Og nedenfor kan du se, hvem der møder hvem, og hvor og hvornår, i 6. spillerunde.

God fornøjelse.

Lørdag

Kolding – AB (13.00)

AaB – HB Køge (14.00)

Søndag

Hillerød – Hobro (13.00)

Hvidovre – FC Fredericia (13.00)

Aarhus Fremad – Vejle (14.00)

Esbjerg – Vendsyssel (15.00)

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA