Kommentar: Skoen trykker mellem ørerne i Højers AaB

Det bimler og banker i AaB.

Efter en godkendt sæsonstart med syv point tre kampe har Steffen Højers mandskab nu tabt tre på stribe.

Seneste nederlag blev som bekendt indkasseret i tirsdags. Til Jyllandsserie-amatørerne fra Vatanspor.

Siden da har kritikken haglet ned over de oprykningsivrige nordjyder.

Og ja, spørgsmålstegnene ved om Steffen Højer fortsat er den rigtige mænd til at bringe AaB tilbage til Superligaen er ikke blevet mindre.

“Vi er et bedre sted i dag end vi var for et år siden,” sagde Steffen Højer til Viaplay dagens efter pokalfadæsen mod Vatanspor.

Det har han ret i. Men går det ikke for langsomt fremad?

Tålmodighed har altid haft trange kår i fodboldens verden. Omvendt, så findes der også talrige eksempler på, at alt godt kommer til den, der venter.

Og i AaB har John Møller da heller endnu ikk trykket på fyringsknappen.

“Steffen er vores træner, og ham er vi glade for,” sagde John Møller således i et interview med bold.dk i onsdags.

Steffen Højer er da også John Møllers opfindelse. En fyring af cheftræneren vil derfor også falde tilbage på sportschefen.

Men igen, det er ikke der, AaB er. For selv om tingenes tilstand pt. er under al kritik, så er der alligevel grund til optimisme.

AaB har en god trup og et af ligaens bedste angreb, og Steffen Højer har ret i, at AaB anno 2026 er bedre end 2025-version.

Men ikke mentalt. Og det er her, skoen trykker.

AaB har siden Steffen Højers ankomst sidste sommer haft alt for store udsving mellem ørerne. Tag bare nederlagene til Aarhus Fremad og Vatanspor som pinlige eksempler.

Det er da også også rent mentalt, at AaB skal levere den største præstation, når holdet lørdag tager imod Betinia LIGAs bundprop, HB Køge, hjemme på Aalborg Portland Park.

Her vil hjemmepublikummet utvivlsomt kræve en trodsreaktion, der både kan ses, høres og mærkes. Og mon ikke også det kommer til at ske. Det burde i hvert fald være en selvfølge.

Eller som John Møller formulerede det til føromtalte interview med bold.dk: “Har man problemer med den motivation, så skal man finde et andet job.”

Vi får se, hvad der sker. Mod HB Køge lørdag, men også mod AB, Hvidovre og Vendsyssel, der alle venter AaB inden efterårets første landsholdspause.

Til den tid er vi alle klogere på alt, hvad der foregår i AaB. Også når det kommer til spørgsmålet om hvorvidt Steffen Højer fortsat er klubbens cheftræner.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA