Optakt: FA 2000 har ikke råd til nederlag mod HIK

Start lige med at kaste et blik på stillingen. Så får du et indblik i, hvor vigtig denne kamp er. Og har du ikke stillingen ved hånden, så lad os tage den her. HIK har to hold under sig. Vinder de her, har de ni point ned til FA 2000. Den ene af de to.

Med et så stort forspring til den ene rival i nedrykningskampen, skal utroligt meget gå skævt i resten af sæsonen for at rykke ned. Det er ikke et umuligt forspring at indhente på 19 kampe. Men sandsynligheden er til at overse.

Og med et sandsynligt Thisted FC-nederlag søndag eftermiddg i Nykøbing FC, kan det blive et brag af en runde for HIK. Hvis de altså vinder. Vinder FA 2000 til gengæld, lever de igen rigtigt fint i deres rolle som outsider i CampoBet 2. division.

Så er der tre point op og man har givet sig selv et selvtillidsboost. De seneste fire gange, disse to mødte hinanden på Frederiksberg, blev der scoret nul, to, to og ét mål. Med tanke på, hvad der er på spil, vil et nyt målfattigt clash ikke just være en overraskelse.

Formodede holdopstillinger:
FA 2000:
Wedege – Holden – Porsgrunn – Jensen – Minerba – Rusborg – Svensson – Christoffersen – Lodberg – Lauesen – Özkul

HIK: Børner – Adelsten – Chernet – Ponder – Sashwat – Valdbjørn – Damkjær – Jørgensen – Kring Suner – Johansson – Rindom  

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet