ÅH NEJ! FCM-profil ude i op til 6 uger

FC Midtjylland fik en fabelagtig start på Superliga-året med en velfortjent 2-1 sejr over rivalerne FCK søndag eftermiddag. 

Tirsdag morgen er der dog kommet skår i glæden. 

FC Midtjylland meddeler nemlig på deres hjemmeside, at anfører Mads Bech må se til fra tribunen det næste stykke tid. 

Bech måtte hjælpes fra banen efter et sammenstød i slutminutterne af søndagens kamp, og de efterfølgende undersøgelser viser, at der er tale om en knæskade, som holder forsvarsstyrmanden ude i fire til seks uger. 

Skidt nyt for midtjyderne, som i løbet af den næste måned blandt andet skal op imod AGF af to omgange i pokalen og mod Brøndby i Superligaen. 

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen