AB skriver under med Frederik Jørgensen

AB har skrevet kontrakt med en ny venstreback i form af Frederik Jørgensen. Forsvarsspilleren får en toårig aftale frem til juni 2027.
”Frederik er en god forsvarsspiller, der har fysik og aggressivitet. Han er en rigtig god progressiv spiller, der også styrker vores defensive muligheder,” siger cheftræner Joey Gudjonsson.
Den 23-årige Frederik Jørgensen kommer fra West Virginia University, hvor han har hjulpet West Virginia Mountaineers til at vinde den ordinære sæson af Sun Belt Conference. I fire sæsoner med WVU har han scoret fire mål og leveret 13 assist i 84 kampe, fortæller AB på sine sociale medier.
”Frederik har et meget balanceret sæt af værktøjer, da han både er stærk offensivt og defensivt. Haner også rigtig god til at slå dødbolde, og han udfylder den sidste manglende del af vores trup, da vi kun havde en anden venstreback i Marc Dal Hende,” udtaler sportsdirektør Jen Chang.
Jørgensen kommer originalt fra AGF’s ungdomsakademi, og han har spillet to kampe for Danmarks U16-landshold. Før han tog til West Virginia, spillede han 11 kampe for 2. Divisionsholdet Brabrand i 2020/2021-sæsonen.
”Det føles som det eneste rigtige for mig som spiller at komme til AB, hvor jeg kan lære en masse og samtidig jagte store mål med holdet. Jeg ser min rolle i klubben som en, der kommer med en utrolig energi og en sult efter at spille fodbold. Jeg kommer også med en ambition om at gøre mit bedste for at hjælpe AB, så vi kan nå ambitionen om oprykning til Betinia Liga,” siger Frederik Jørgensen.