Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Mullings og Milan haler ind på topscorerlisten

HIK O'Vonte Mullings
CampoBet 2. Div
1/10/2025 9:39

I sidste runde var meget beskeden bevægelse på topscorerlisten i CampoBet 2. division. Det blev der taget revanche for i den forgange runde ni. Det var nemlig sæsonens mest målrige runde i den tredjebedste række.

Christian Wagner holder førstepladsen trods den anden kamp i træk med et nulnummer fra Thisted-angriberen.

Nærmeste konkurrent på listen har været Donavan Bagou med fem pinde, og han har nu fået selskab af holdkammeraten Milan Silva. Han har nu været HIKs eneste målscorer i deres seneste tre ligakampe.

Også på fem mål nu er O'Vonte Mullings, som med to mål mod Fremad Amager gjorde sig til ABs fremmeste måljæger. De er dog mange om buddet hos "uglerne", der er ligaens mest scorende mandskab. Jonathan Mathys var eksempelvis også på pletten mod Fremad med sin fjerde sæsonscoring.

Emil Nielsen holdt mærkeligt nok mål-fri fredag, selvom Roskilde høvlede fire ind mod HIK. Til gengæld stod makkeren i front, Mathias Veltz, for sin første double efter skiftet fra Hillerød. Han udlignede dermed Nielsen på den interne topscorerliste.

Måljagten går videre i CampoBet 2. division fredag, lørdag og søndag, og du kan se det fulde kampprogram her samt topscorerlisten herunder.

(Foto: Jakob Termansen)

Jacob Hansen