Absolut bund mod absolut top
Netop som IF Lyseng er begyndt at få godt gang i pointhøsten, så bliver der skruet gevaldigt op for sværhedsgraden for bundproppen i CampoBet 3. Division.
I midtugen kunne aarhusianerne ikke stille det store op, da Superliga-holdet Vejle Boldklub lagde vejen forbi og med 4-0 sikrede sig adgang til kvartfinalerne i pokalturneringen.
Lørdag er det så CampoBet 3. Divisions absolutte tophold, Nykøbing FC, der gæster IF Lyseng.
Kontrasterne findes ikke større i dette sæsons udgave af CampoBet 3. Division.
Deltidsprofferne fra Falster har hele 30 point for 13 kampe og en positiv målscore på +19, mens IF Lyseng blot står noteret for 9 point og en målscore på -20.
I det modsatte opgør tidligere på sæsonen vandt Nykøbing FC med hele 4-0, så der skal nok noget ekstraordinært til for IF Lyseng, hvis det ikke skal blive til sæsonens 11. nederlag i 14. runde af CampoBet 3. Division.
Der fløjtes op i Aarhus lørdag klokken 13:30.