Analyse: AGF skal være langt mere kyniske
AGF vandt 2-1 over Sabah i det første møde i CL-kvalen. En sejr er isoleret set et godt resultat, men AGF bør ikke juble for meget over det resultat. Den sidste lille halve times tid viste, at der er venter AGF’erne en enorm opgave i returkampen. Ikke blot totaldominerede gæsterne de danske mestre helt ned på baglinjen, de gjorde det også med en helt anderledes sikkerhed i afleveringer og ideer end værterne formåede på noget tidspunkt. Kun overliggeren holdt Sabah fra 2-2 samt en korrekt dømt, men meget tæt offside kendelse.
Det skal give AGF masser at overveje frem til returkampen. Sabah er ikke noget fremragende hold, men de er bedre end de fleste forventede. Jeg så deres kampe mod KuPS, og de har en anden sammenhængende struktur i spillet end AGF, når det først ruller for dem. Og her er problemet i min optik. AGF var slet ikke effektive eller kyniske nok mod Sabah. Hvor var stormen over kanterne i 1. halvleg, hvor blev trykket af og ikke mindst afslutningerne. Statistikken taler sit eget sprog. AGF havde over 90 minutter ti indlæg af blandet kvalitet. Ti! Mod et forsvar der helt klart ikke ønskede en luftkrig fra indlæg og hjørnespark. Burde der ikke have været iværksat en større offensiv over kanterne fra AGF’s side? Begge Sabahs backs var til at tale med – tilmed med store bogstaver – men slap med en overraskende rolig dag på kontoret.
AGF’s mål kom efter to stærke solo præstationer fra Borgeres side. Sabah blev ikke udspillet. AGF tabte begge statistikker, når det kom til afslutninger udenfor rammen og skud på mål. Det havde jeg ikke ventet, men i kampens sidste halve time fornemmede Sabah tydeligvis, at AGF var rådvilde.
Samme Borgere brændte på grum vis en friløber i 2. halvleg. Et 3-1 mål havde været voldsomt vigtigt, men helten Borgere skulle brænde en voldsom stor vending for at afslutte – forbi – med sit højre ben. Det er der ikke plads til i CL. Bundlinjen har heller ikke plads til, at man skriver ind, at spillerne var trætte og dommeren ikke venligt stemt. Links får en god mulighed for at komme afsted lige efter sin indskiftning og stryge mod baglinjen eller udfordre sin direkte modspillere 1:1. Det er vigtigt, når man er under pres at få skabt momenter nede i modstanderens ende for at vinde tid, luft og momentum. Links endte med at aflevere til en modstander et ufarligt sted. Det er der heller ikke plads til. Europæiske kampe kalder på et andet niveau af tilstedeværelse og korrekte beslutninger. Det ved vi fra de sidste 25-30 års danske præstationer.
Vi har 117 gange læst overskrifter om danske hold som i Europa ‘faldt med ære’. Typisk bundet ind i snakke om en dårlig dommer, vi var slidt ned eller var da det bedste hold. Dommere er dommere. Slitage følger med, men en sportschef kan give cheftræneren bedre kort på hånden ved at sikre en bred og parat trup. Det bedste hold? Et ærefuldt nederlag kan man ikke bruge til et hammerslag. Der skal effektivitet og kynisme til. Der er mange millioner på højkant, når det gælder Champions League eller Europa League. Det kommer man ikke sovende til.
Nu har AGF en friweekend til få friske ben og klare hoveder. Der venter en heksekedel i returen, og det kræver en helt anden indstilling og effektivitet.
