Analyse: Derfor fik Brøndby nej på Ejdum af OB

Max Ejdum kommer ikke til Brøndby. Ikke blot har OB’s cheftræner Alexander Zorniger talt muligheden ned, men Ligamanager erfarer, at OB ganske ikke ønsker at sælge til de blågule.

Makkerparret Troels og Alexander Zorniger – begge med velkendt fortid i Brøndby – ser ikke rivalerne som et oplagt næste skridt for den unge midtbanespiller. 

I OB håbes der i stedet på et salg til sommer til en liga syd for grænsen med Bundesligaen som den mest oplagte destination med budgetter, der kan imødekommende fynboernes prissætning på 30+ millioner kroner plus bonusser.

Det er ikke første gang, at Brøndby forgæves banker på døren i Odense. Det var også tilfældet tidligere, da de ville lande Luca Kjerrumgaard. Den store angriber skiftede også til udlandet fra Fyn.

Kilder i fodboldagentmiljøet forklarer til Ligamanager, at det er typisk for 3F Superligaen – skal der handles internt i ligaen med en top-4 klub som køber, så skal der overpris til før det kan eksekveres, vurderes det.

Selv om Brøndby har haft et hektisk transfervindue, så har det ikke været uden afvisninger, som med deres jagt på Ejdum.

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen og Premier League