Analyse: Kan Silkeborg håndtere sommerens vindue?
Renser Silkeborg ud nu? Det blev tirsdag officielt, at Silkeborg siger farvel til Nicolai Larsen, der skifter til Vejle. Målmanden har ellers været en af få SIF-profiler, der har holdt et rimeligt niveau i en sæson, der var faretruende tæt på nedrykning.
Spørgsmålet er om vi skal udlede af Larsens skifte, at Silkeborg ser frem mod en sommer med markant udskiftning i truppen? Den store offensive profil Tonni Adamsen har kontraktudløb og skifter formentlig til en større adresse i dansk fodbold – ganske gratis.
Truppens anden offensive profil, Callum McCowatt skal med New Zealand til VM, og skal Silkeborg lande en anstændig transfersum for ham, så skal det ske denne sommer efter VM.
Dertil har flere rotationsspillere kontraktudløb. Det er ikke ualmindeligt med 4-5 spillere ud og et tilsvarende antal ind, men for Silkeborgs vedkommende så er det tre profiler, der kan forsvinde i løbet af sommeren hvoraf Larsen allerede er stemplet ud.
Det vil kræve et dygtigt transfervindue at komme styrket ud af sommerens uger. Ellers ligner de rødblusede et virkelig godt bud på et hold, der ikke overlever i næste sæson.
Og også andre steder i Superligaen bliver der travlt i løbet af sommeren.