Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Analyse: Vi kan allerede nu sige tillykke til fire hold

Superligaen efter 11 runder
3F Superliga
6/10/2025 11:25

Op til sidste landskampsrunde gjorde vi status og vurderede at flere trænernavne var under pres. Dagen efter fyrede Brøndby Frederik Birk.

Nu venter der igen en landskampspause og det med en ny status. Meget er sket i løbet af de seneste fire runder. Også FCM har foretaget et vagtskifte og hentet ny træner ind. Mike Tullberg var tilmed tæt på at tage sejren i sit første besøg hos rivalerne FCK i Parken. Topfeltet tegner meget lovende for en 3F Superliga, der bliver spændende i kampen om guld og de europæiske pladser.

Vi har rundet 11 kampes mærket, hvorfor halvdelen af grundspillet er afviklet. AGF fortsætter bare sejrsstimen og triumftoget med Jakob Poulsen som træner og har nu tilmed slået et hul på fire point ned til forfølgerne FCM, FCK og Brøndby. De fire har allerede slået et hul på 9+ point ned til nummer syv, hvorfor vi kan konstatere, at de fire hold er klar til top-6 slutspillet til foråret. Det forspring smider de ikke.

Så er det op til Randers, FCN, Viborg, Sønderjyske og OB at tage de to resterende pladser. Men vurderet ud fra de seneste kampe, så ligner det mere end en pointmæssig overhånd til Randers og FCN, der spillestilsmæssigt slår hårdere end de tre andre.

Det må også afføde spørgsmål i ikke mindst Viborg og OB. Kunne man ikke med de trupper drømme om mere? I bunden af Silkeborg stadig svært ved at få hjulene til at dreje den rigtige vej. Efter denne pause har Silkeborg fire forskellige typer ’gysere’. To mod Brøndby og FCK og to kampe mod rivaler i bunden mon ikke mindst Vejle.

De fire kampe vil give os en kraftig indikator på, om der er mere i Silkeborg. FC Fredericia slår stadig fint fra sig og kan se frem mod de næste 11 kampe med optimisme. I de næste fire kampe har de både Vejle og Viborg – her kan de tanke yderligere point til de nuværende 11 på kontoen.Et point i snit er over forventet for oprykkerne. I bunden finder vi stadig Vejle. Syv point efter de indkøb?

Det er langt under forventet. Ledelsen i Vejle må have skævet til Thomas Thomasberg, der takkede ja til et trænerjob i Polen. Som det ser ud nu, så ligner det, at næste trænerfyring finder sted i Vejle. De fire hold i toppen, ja der kan vi derimod allerede nu sige tillykke med slutspillet.

Søren Sorgenfri