Andreasen på pletten da Næstved nakkede Skive

Næstved Boldklub tog et gevaldigt hop i den rigtige retning i tabellen med en 2-0 sejr over Skive IK. Sidstnævnte har til gengæld for en stund mistet den umiddelbare kontakt med slutspilspladserne. Og det var ikke ufortjent på en flot efterårsdag, hvor lige under 1000 tilskuere havde fundet vej til stadion.
Hjemmeholdet kunne have taget føringen efter bare seks minutter. En kæmpe mulighed præsenterede sig uden at blive fuldbyrdet. Herefter fulgte, når sandheden skal frem, en hel del boldflytteri. Skive holdt sig til en stram plan og ”de grønne” udfordrede dem ikke for alvor på den.
Det lignede derfor en målløs 1. halvleg, da Skive-anføreren pludselig valgte at forsøge en dribling. Som sidste mand kan det hurtigt blive en skidt beslutning, når man står overfor en Mathias Andreasen.
Han erobrede bolden, sprintede mod kassen og sendte iskoldt kuglen i nettet.
Tempoet blev mildest talt ikke øget efter pausen. Skive fraveg ikke det tålmodige koncept nok til at kunne true hjemmeholdet. Og hjemmeholdet havde med føringen deres på det tørre. Der skete første rigtigt noget efter 70 minutter med en ny chance til ”næver”. 12 minutter senere tilspillede de sig igen en mulighed.
Mathias Kristensen svigtede ikke og først herefter forsøgte gæsterne for alvor at etablere noget, der mindede om et pres. Det førte til, at Næstved-keeperen i det mindste måtte levere én redning på dagen. Skive besøgte Næstved to gange i sidste sæson. Begge gange scorede de tre mål. De var aldrig i nærheden af ét denne søndag, hvor Næstved for første gang i 2025 vandt for anden kamp i træk i CampoBet 2. division.
Slutstilling: Næstved Boldklub 2-0 (1-0)
Mål: 1-0 Andreasen (40.), 2-0 Kristensen (83.)
