Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Bekræftet: Emeka Nnanami solgt til Kalmar FF

Foto: B.93
Betinia Liga
15/8/2025 17:20

Torsdag erfarede ligamanager.dk, at B.93s Emeka Nnamani var snublende tæt på at blive solgt til svenske Kalmar FF.

Den handlen er nu en realitet.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Her fremgår det også, at der er tale om en 3-årig kontrakt.

"⁠Emeka er et godt eksempel på det, vi gerne vil som klub. Vi hentede ham ind med en plan om at udvikle hans potentiale, og det er lykkedes i tæt samarbejde mellem trænerteamet og Emeka selv," siger B.93s administrerende direktør, Christian Engell.

Ifølge Tipsbladet har Kalmar FF betalt 100.000 euro for den 23-årige angriber, hvilket svarer til cirka til 750.000 danske kroner.

Emaka Nnanami har en fortid i FC Nordsjælland og Nykøbing FC. I B.93 nåede han at repræsentere klubben i 36 kampe, der kastede ni mål og seks assists af sig.

Fredag aften tager B.93 imod Esbjerg på Sundby Idrætspark. Kampen fløjtes i gang klokken 19.00

Jakob Genz