Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Brønshøj videre i pokalen efter straffe-drama

Spiller
CampoBet 3. Div
3/9/2025 11:32

Det har ikke været en optimal start på sæsonen for Brønshøj Boldklub i CampoBet 3. Division, men måske tingene så småt er ved at vende for hvepsene.

I weekenden fik Jamil Fearringtons mandskab den første sejr i ligaen, da FA 2000 blev besejret 2-1 hjemme på Tingbjerg Ground, og tirsdag aften fløj hvepsene så videre til tredje runde i pokalturneringen.

Helt glat gik det dog ikke på udebane mod Gentofte Vangede Idrætsforening (GVI), da de to mandskaber efter dramatiske 3-3 måtte afgøre sagerne i straffesparkskonkurrence.

Fra de 11 meter var gæsterne fra Brønshøj de mest kølige og avancement blev sikret efter samlet 8-7.

Dermed er Brønshøj med i bowlen, når der torsdag trækkes lod til tredje runde i pokalturneringen.

Inden man når så langt, så er der dog flere CampoBet 3. Divisionsklubber, der skal i aktion i pokalen.

Få oversigt over de kampe her.

Jens Andersen