Chelsea-træner knust efter skade til dansker

Filip Jørgensen vælter sig ikke i spilletid i Chelsea, men onsdag aften fik han endelig chancen for at bevise sig i Champions League-kampen hjemme mod Pafos med sin blot fjerde start på tværs af Premier League og Europa. 

I forhold til præstationen var der ingen fingre at sætte på den danske målmands indsats. Ja faktisk havde han ikke en eneste redning i første halvleg, hvor Chelsea dominerede stort på bolden. 

Når det så alligevel blev en aften til glemmebogen, skyldes det, at Jørgensen allerede i pausen måtte lade sig udskifte med en skade til stor ærgrelse for den nye cheftræner Liam Rosenior

‘’Filip mærkede noget. Jeg er knust på hans vegne, for han har virkelig imponeret mig. Ikke kun i kampen mod Charlton, men også i hans måde at træne på. Forhåbentlig er han hurtigt tilbage,’’ udtaler Chelsea træneren til klubbens egen hjemmeside

Chelsea vandt opgøret mod Pafos med 1-0 og spiller sig lige akkurat ind i top-8, inden sidste spillerunde i Champions Leagues ligaspil. 

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen