Tre på stribe: Tophold triumferer
Lørdag var en god dag i Premier League. I hvert fald for Arsenal, Chelsea og Liverpool.
Således resulterede dagen i tre point for de tre storklubber, der alle er en integreret del af toppen af Englands bedste fodboldrække.
Arsenal knuste Leeds med 0-4 på Elland Road, hvor der på intet tidspunkt var tvivl om udfaldet.
Det var der til gengæld på Stamford Bridge, hvor Chelsea havde besøg af West Ham, der – især takket være en Crysencio Summerville i regulær hopla – var foran 0-2 ved pausen.
I 2. halvleg stod der dog Chelsea på det meste og med tre scoringer i den sidste halve time af kampen, fik hjemmeholdet vendt kampen til deres fordel.
Det formåede Liverpool også seneste lørdag aften, hvor Arne Slots tropper fik vendt 0-1 til 4-1 i mødet med Newcastle.
Takket være to scoringer på to minutter af Hugo Ekitike var Liverpool faktisk allerede foran inden pausen, og i 2. halvleg slog først Florian Wirtz og dernæst Ibrahima Konaté sejren fast.
De tre topholds resultater betyder, at Arsenal fortsat fører Premier League, mens Chelsea stadig er nummer fire med Liverpool lige i hælene.
De to yderligere medlemmer af Premier Leagues top fem, nemlig nummer to og tre fra henholdsvis Manchester City og Aston Villa, skal begge i kamp søndag.
Her tager Aston Villa imod Brentford klokken 15.00, mens Manchester City klokken 18.00 møder Thomas Franks Tottenham på udebane.