Clean sheets i CampoBet 3. division: Frem skiller sig ud
Der har indtil videre kun været to kampe i CampoBet 3. division i denne sæson, som sluttede uden scoringer. Begge kampe involverede Brønshøj Boldklub, som ellers lige nu udmærker sig ved at være ligaens næstmest scorende hold.
Til gengæld har de sammen med Vanløse IF også den bedste defensiv. Begge klubber har indkasseret ni mål, og de er dermed de eneste klubber i rækken, som stadig kun har lukket et et-cifret antal mål ind.
På listen over flest clean sheets i rækken udmærker begge klubber sig også blandt dem, der har holdt buret rent flest gange. På den liste skiller Frem sig desuden markant ud. På den negative front. Patrick Birch Braunes mandskab er efter ni runder det eneste, som endnu ikke har holdt målet rent.
Der har ikke været en 0-0 kamp i CampoBet 3. division siden 3. runde. Lad os krydse fingre for, at denne stime holder ved i mindst én runde mere.
Flest clean sheets i CampoBet 3. division:
ASA, Aarhus 3
Brønshøj Boldklub 3
Sundby Boldklub 3
Vanløse IF 3
FC Helsingør 2
Holbæk 1
Holstebro 1
Hørsholm-Usserød 1
Ishøj IF 1
Næsby Boldklub 1
Ringsted IF 1
Frem 0