Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold
CampoBet 2. Div

Dal Hende: "Der er stadig noget storhed over AB"

1/8/2025 10:49

Det er 12 år siden, Marc Dal Hende senest trak i AB-trøjen, men nu er han tilbage og lykkelig.

– Det er helt fantastisk. AB er en speciel klub for mig. Da jeg kom til AB fra Viborg var jeg godt og grundig fodboldtræt. Men jeg fandt fodboldglæden i AB, så at jeg skal skrive de sidste fodboldkapitler i min karriere her binder en flot sløje på det hele", siger Marc Dal Hende i et interview med Tipsbladet.

Dal Hende nåede at smage på det kortvarige eventyr i FC Vestsjælland. Herfra gik turen til FC Midtjylland og Sønderjyske, mens der nu venter tre år i Gladsaxe.

"Jeg har gået med drømmen om at komme hjem til København. Det lykkedes heldigvis, og jeg er enormt glad for at kunne give noget tilbage," siger han videre i interviewet med Tipsbladet.

AB er en af få danske klubber med mange mesterskaber bag sig, og det mærker Dal Hende stadig, afslører han.

"Hvis man er ung, kan man nok ikke se de her nostalgiske ting, der er omkring AB, men jeg synes, her er så meget charme. Men selv hvis man er yngre, kan man bare træde ind på stadion, som stadig er legendarisk. Der er stadig noget storhed over klubben. Nu er det på tide, at vi også viser det på banen, så det ikke kun er historien, der fortæller, at AB er en storklub, slutter Dal Hende.

Jacob Hansen