Damkjær-dunk vinder rundens mål i CampoBet 2. division

Bolden blev spillet ud til Jonatan Rindom på venstrefløjen. Med højreskøjten forsøgte han sig med et følt indlæg, som blev headet væk af Brabrand-forsvaret. Desværre for sidstnævnte dog kun i høj bud i kanten af straffesparksfeltet.

Og desværre for Brabrand igen stod HIKs Jonas Damkjær her klar og ventede. Da bolden dalede ned, hakkede den talentfulde offensivspiller resolut i kassen. Det gjorde han så godt, at det nu er kåret til bedste scoring i sjette runde af CampoBet 2. division.

Jonas Damkjær løb med kåringen i primært skarp konkurrence med Zean Dalügges mål til 1-0 for Skive IK i deres udekamp mod FA 2000. Jonas Damkjær fik 36,2 procent af stemmerne, mens Dalügge, genialt sat op af Christian Kudsk, nåede 31,7 procent.

Jonas Damkjær kom til HIK fra FC Roskilde i 2025, og scoringen, som i sidste weekend bragte HIK på sejrskurs, var allerede hans tredje i denne sæson. I sidste sæson nåede han fem ligascoringer, så det dufter af en forbedring.

Tidligere vindere af rundens mål:
Runde 1: Frederik Christensen, Næstved Boldklub
Runde 2: Gustav Callø, Skive IK
Runde 3: Christoffer Daluiso, Næstved Boldklub
Runde 4: Nicklas Mouritsen, B.93
Runde 5: Victor Fjeldgaard, Thisted FC

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet