David Nielsen er fire røde kort: Det skal vi have ændret på

Horsens og Hobro overgik forventningerne, da de to klubber tørner sammen på Nordstern Arena i fredags.
Før kampen var begge klubber således blot noteret for 10 scoringer i sæsonens første 11 kampe, hvilket gjorde dem til to af de mindst målfarlige mandskaber i Betinia LIGA.
Ikke desto mindre endte deres indbyrdes møde i et mindre målorgie. Således sluttede kampen 3-3. Et resultat begge mandskaber set i bakspejlet kan være tilfredse med.
Især Horsens, der spillede det meste af kampen i undertal. For allerede i det 21. minut blev værterne reduceret til 10 mand, da Christ Tapé fik direkte rødt.
Det er fjerde gang i denne sæson, at Horsens får en spiller udvist, og hvilket holdets cheftræner, David Nielsen, satte ord på til Horsens Folkeblad efter kampen:
“ Det bliver vi selvfølgelig nødt til at få sat fokus på. Denne gang var det dog ingen dumhed, men det er utroligt, at vi fået fire røde kort. Det skal vi have ændret på.”
Med det ene point er Horsens fortsat nummer tre i Betinia LIGA, hvor holdet nu er noteret for 19 point.
Det uafgjorte resultatet rykker heller ikke ved Hobros placering i tabellen. Her er Hobro fortsat nummer ti, men nu med henholdsvis et og tre point mere end HB Køge og Middelfart, der begge tabte i den forgangne weekend.
