Ny sejr på Aalborg Portland Park: AaB stryger helt tops

Torsdag aften vandt AaB 2-1 over HB Køge, hjemme på Aalborg Portland Park, hvor aalborgenserne nu er oppe på fire sejre på stribe.
AaBs to scoringer blev sat ind i det 53. og 74. minut af henholdsvis Oliver Ross og kampens helt store spiller, Kornelius Normann Hansen, inden HB Køges topscorer, Christian Tue Hansen, reducerede til kampens resultat kort før slutfløjt.
Med sejren er AaB i skrivende stund det hold i Betinia LIGA, der - sammen med Hillerød - har fået flest point på eget græs.
Således har AaB produceret 13 ud af 15 mulige point på Aalborg Portland Park, hvilket svarer 76,5 procent af holdets samlede pointhøst.
I alt er AaB noteret for 17 point i Betinia LIGA, hvilket rækker til en samlet femteplads.
Anderledes ser det ud for HB Køge, der med nederlaget, hvilket var holdets tredje i træk, fortsat er næstsidst i Betinia LIGA, hvor Svanerne kan flyve helt til bunds i den kommende weekend, hvis bundproppen Middelfart vinder over Hillerød.
Skulle det ske, ville det dog være lidt af en sensation. Opgøret på Middelfart Stadion er nemlig en duel mellem David og Goliath, hvilket du kan læse mere om HER!
På LigaManager.dk kan du også læse optakter til alle de andre kamp, der finder sted i 12. spillerunde, heriblandt fredagens opgør på Nordstern Arena, hvor Horsens tager imod Hobro.
