Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Disciplinærinstans: Vejgaard - Odder skal ikke færdigspilles

VEjgaard, foto: Jakob Termansen
CampoBet 3. Div
10/9/2025 14:14

Et voldsomt uvejr satte 30. august en stopper for CampoBet 3. Divisionsopgøret mellem Vejgaard og Odder Fodbold .

Kampen blev endegyldigt afbrudt efter 50 minutters spil ved stillingen 1-1, hvilket nu også officielt bliver kampens resultat.

Det fremgår af en kendelse fra Fodboldens Disciplinærinstans.

Hverken Odder eller Vejgaard har haft ønske om at spille kampen om eller genoptage kampen, hvorfor begge klubber nu kan komme videre i teksten og samtidigt notere sig hvert et point for kampen.

Kampen den 30. august blev afbrudt første gang efter ti minutters spil, hvorefter de to mandskaber blev sendt på grønsværen igen cirka to timer senere, men uvejret vendte tilbage og efter fælles forståelse valgte man så helt at afbryde kampen efter i alt 50 minutters spil.

Med det ene point sniger Vejgaard sig op i top seks i CampoBet 3. Division, mens Odder fortsat er næstsidst med kun pointløse IF Lyseng under sig.

Vejgaard spiller onsdag aften pokalfodbold hjemme mod Esbjerg fB fra Betinia Liga. Læs mere om det opgør her.

(foto: Jakob Termansen)

Jens Andersen