Engstrøm startede før tid: Opsigelse var en presbold
Det kom som et chok for de fleste, herunder Middelfarts sportschef, Søren Godskesen, da Kim Engstrøm kort før jul sagde sit job op på Vestfyn.
Og efterfølgende, ja, der skabte opsigelsen turbulens.
For selvom Kim Engstrøm gerne ville stoppe med øjeblikkelig virkning, og – viste det sig – skifte til Vendsyssel FF – så var han bundet til en kontrakt, der indeholdt en opsigelsesperiode, som på papiret bandt ham til Middelfart til og med 31. marts.
Det vidste Kim Engstrøm udmærket godt:
“Min opsigelse var et forsøg på at lægge lidt pres på, men hvis Middelfart ikke ville slippe mig, var muligheden med Vendsyssel nok glippet – og så stod jeg uden job den 1. april, fortæller Kim Engstrøm til Fyens.dk.
Middelfart og Vendsyssel fandt dog som bekendt en løsning og den 6. januar blev Kim Engstræm præsenteret som nordjydernes nye cheftræner.
Kim Engstrøm har dog været i gang i Vendsyssel siden første juledag:
“Siden 25. december har jeg haft mit fokus der, og vi har haft dialog om truppen.”
Kim Engstrøm har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2028.