Officielt: Kim Engstrøm har skrevet under i Vendsyssel
Så er det officielt: Kim Engstrøm er blevet præsenteret som ny cheftræner i Vendsyssel FF.
Det har den nordjyske klub nu bekræftet i en pressemeddelelse.
Her fremgår det også, og ikke overraskende, at Kim Engstrøm er glad for sit nye job:
“Jeg har haft nogle super gode snakke med Jens Hammer Sørensen og de nye ejere, som har fortalt om projektet og den visionære strategi omkring Vendsyssel FF.”
“Jeg synes, det er spændende, og jeg oplever en klub, som i en periode har underpræsteret, men som vi i fællesskab skal have bygget op igen,” udtaler Kim Engstrøm og fortsætter:
“Det bliver et fælles projekt for os alle. Med den talentafdeling, der er her, synes jeg, der er et kæmpe potentiale, som vi skal løfte i fællesskab.”
Kim Engstrøms vej fra Middelfart til Vendsyssel har været lettere stormombrust, hvilket du kan læse meget mere om HER!
Kim Engstrøm har første arbejdsdag i klubben mandag den 12. februar.