Engstrøm vil begejstre folk på Hjørring Stadion

Mandag havde Kim Engstrøm sin første træningsdag med spillertruppen i Vendsyssel. FF Fynboen blev i sidste uge præsteret som ny cheftræner i Hjørring, og klubbens egen PR-afdeling bad i dén afledning Engstrøm om at beskrive sig selv som træner:

”Først og fremmest er jeg en dansk træner, som har en erfaring fra både 2. division og 1. division. Jeg har formået at rykke op til 1. division to gange med to forskellige klubber. Det har vi som klar forventning her, at vi også kan gøre. Forhåbentlig allerede til sommer, men lige nu er vi lidt bagud på point i forhold til dem, vi skal overhale. Men det gør vi alt for i de 16 kampe, vi har tilbage.”

2Jeg er en træner, som gerne vil stå for noget dynamisk og offensivt fodbold. Jeg vil gerne have nogle spillere, som vil fremover stepperne. Men vi skal heller ikke bare angribe fuldstændig naivt i kampene. Først og fremmest skal vi sørge for at begejstre folk, der kommer på Hjørring Stadion. Og sørge for at de kommer igen og igen. Det kan vi ved at spille noget god fodbold og skabe nogle resultater.”

“Men som træner bliver man jo i sidste ende målt på, om man vinder kampe, så det er det, det først og fremmest handler om. Vi skal have spillet nogle træningskampe og fundet ud af, hvem er det, der står skarpest, når vi møder Brabrand den 7. marts. Og så skal vi have skabt noget glæde og humør i en trup, som har underpræsteret i det sidste stykke tid.”

“Men den har også underpræsteret, fordi der har været en masse hurlumhej rundt omkring holdet og i klubben. At der kommer en ny træner ind, gør først og fremmest, at spillerne får en helt anden hverdag og en ro på igen, og at de kan få lov til at præstere på banen,” lød det altså overfor VFFs interne medieafdeling.”

Første betydende kamp for Kim Engstrøm og Vendyssel FF ligger lørdag den 7. marts, hvor klubben på hjemmebane møder Brabrand IF.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent: CampoBet 2. Div og Landsholdet