Eskild Dall skifter til Allsvenskan
Eskild Dall skifter fra FC Fredericia til Kalmar FF på en fireårig kontrakt.
Det oplyser Allsvenskan-klubben på sin hjemmeside.
“Vi er meget glad for at have hentet Eskild hertil. Han er en spiller med mange spændende kvaliteter. Han er en stor og stærk angriber, og vi tror på, at han vil udvikle sig og passe rigtig godt ind,” udtaler Mats Winblad, sportsdirektør i Kalmar FF.
23-årige Eskild Dall, der kom til FC Fredericia i sommeren 2023 og siden da har spillet 90 kampe for fæstningsbyens hold, glæder sig til sit svenske eventyr:
“Det føles som en rigtig god mulighed for mig, og jeg behøvede ikke at tænke længe, før jeg besluttede, at det var her, jeg ville være.”
“Jeg glæder mig til at spille foran publikum på Guldfågeln Arena og give alt på banen sammen med mine nye holdkammerater.”