Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

FA 2000 siger goddag til to ny spillere

CampoBet 3. Div
1/8/2025 10:49

Klubbberne i CampoBet 3. Division arbejder i øjeblikket intenst på at få trupperne på plads inden sæsonstarten i august. 

Frederiksbergsklubben FA 2000 har i den forbindelse hentet to nye spillere i form af Simon Holden fra Brønshøj BK og Elias Rusborg fra Næstved IF.

- I Simon får vi en naturlig leder med tonsvis af divisionserfaring, der skal gøre det han er allerbedst til, nemlig at afbalancere vores hold offensivt og defensivt, siger sportschef Christoffer Balle i FA 2000 til klubbens Facebook-profil. 

Elias Rusborg skal være med til at stabilisere defensiven for FA 2000, der i den forgangne sæson sluttede øverst i CampoBet 3. Divisions nedrykningsspil.

- I Elias får vi en bundsolid og stærk forsvarsspiller, som er et stort bidrag til vores defensiv – samtidig med, at han er god i det opbyggende spil, siger Christoffer Balle.

FA 2000 åbner sæsonen med et besøg hos Vanløse IF den 2. august med kampstart klokken 14:00.