FCH henter forstærkning i Silkeborg
Der er forstærkning til de bagerste geledder hos nedrykker FC Helsingør i CampoBet 3. Division.
Sjællænderne oplyser via klubbens sociale medier, at den 20-årige forsvarsspiller Sebastian Laustsen er ny mand i klubben,
Sebastian Laustsen kommer til fra Silkeborg IF, hvor han har spillet siden U11 og senest har været anfører på klubbens U19-hold. Laustsen har også trænet med hos Superliga-holdet, oplyser FC Helsingør.
FC Helsingør har fået en fin start på sæsonen i CampoBet 3. Division, hvor man indtager en delt førsteplads i rækken.
Lørdag kommer nummer et i CampoBet 3. Division, Holstebro Boldklub, på besøg på stadion i Helsingør.