FCK henter to talenter

Ifølge Tipsbladet har FC København sikret sig to gambiske talenter til U19-holdet: Mustapha Nyassi og Sheikh Jaw.

De to unge spillere kommer fra den gambiske mesterklub Real de Banjul, som tidligere har udviklet profiler som Bubacarr Sanneh og James Gomez.

Kantspilleren Sheikh Jaw, 18 år, havde ifølge Tipsbladet også tilbud fra Club Brugge, mens Footy-Africa skriver, at der desuden var interesse fra Saint-Étienne, Wolverhampton, Burnley, Fenerbahce – og fra FC Midtjylland, der angiveligt viste “seriøs interesse”. Jaw beskrives som en teknisk stærk kantspiller med godt blik for spillet.

Mustapha Nyassi havde ligeledes flere bejlere, heriblandt IFK Värnamo og DAC Dunajska Streda. Han beskrives som en hurtig og arbejdsom back, der kan bidrage både offensivt og defensivt.

FCK har ikke meldt noget ud om de to talenter.

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen