FCK med rekordkøb i AGF

FC København har sikret sig en markant forstærkning til midtbanen med tilgangen af Mads Emil Madsen fra AGF. Prisen menes at kunne løbe op i lige under 40 millioner kroner og er dermed dansk rekord. Det er det højeste beløb i en handel mellem to danske klubber til dato.
Den 27-årige midtbanespiller skifter til de danske mestre efter en stærk periode i Aarhus og bringer både international erfaring og Superliga-rutine til Parken.
Mads Emil Madsen har tidligere optrådt for Silkeborg IF, hvor han blev udviklet som ungdomsspiller, inden karrieren tog ham til udlandet med ophold i østrigske LASK og senere tjekkiske Slavia Prag. Siden 2022 har han været en nøglespiller i AGF, hvor han har sat sit tydelige aftryk i Superligaen.
Den nye FCK-spiller lægger ikke skjul på sin begejstring over skiftet til hovedstadsklubben.
”Det her skridt føles helt rigtigt. FC København er Skandinaviens største klub, og ambitionerne om mesterskaber og europæisk fodbold tiltaler mig. Jeg glæder mig til at blive en del af holdet og bidrage med mine styrker, og jeg ser særligt frem til at spille foran fansene både i Parken og på udebane.”
”Det har været et meget stort ønske for mig at komme til FC øbenhavn. Jeg er sulten efter at spille med og mod de bedste, og jeg kan ikke vente med at komme på træningsbanen.”
