FCM’s måltyv vil møde Danmark til VM
Hvis Danmark kvalificerer sig til VM, kan der vente et interessant gensyn mellem landsholdet og FCM’s sydkoreanske angriber Cho Gue-sung. Danmark er havnet i gruppe med Sydkorea, Mexico og Sydafrika, og dermed kan Cho stå over for flere af sine klubkammerater på den største scene.
Efter FCM’s sejr over Genk blev Cho naturligt nok spurgt ind til lodtrækningen.
“Det er en sjov gruppe. Hvis Danmark går videre, skal vi møde dem, og så skal vi også møde Sydafrika og Mexico.” Det sagde han ifølge bold.dk efter kampen mod Genk.
Angriberen lægger ikke skjul på, at han håber, opgøret mod Danmark bliver en realitet.
“Jeg håber, at vi skal møde Danmark. Jeg har allerede talt med mine holdkammerater, og de skrev til mig lige efter lodtrækningen.”