FCN's transfer-scoop: 'Var ikke i tvivl'

C Nordsjælland har skrevet kontrakt med den norske landsholdsspiller Ola Solbakken, der skifter til klubben efter to-et-halvt år i italienske AS Roma. Den 26-årige kantspiller nåede 15 kampe for Roma og var i perioden udlejet til Olympiakos i Grækenland, Urawa Red Diamonds i Japan og senest Empoli, hvor han fik yderligere 21 optrædener i Serie A.
Før opholdet i Italien spillede Solbakken tre sæsoner i norske Bodø/Glimt. Her var han med til at vinde det norske mesterskab i både 2020 og 2021 og spillede en nøglerolle i klubbens historiske vej til kvartfinalerne i Conference League i 2021/22-sæsonen. Han har i alt spillet 30 kampe i europæiske turneringer og står noteret for 11 A-landskampe for Norge.
Solbakken har underskrevet en fireårig aftale med FC Nordsjælland og vil bære trøje nummer 9.
Jeg havde mange muligheder at vælge imellem, men jeg var ikke i tvivl om, at det var det rigtige skifte for mig at komme til FC Nordsjælland, for jeg føler, der er et rigtigt godt match," siger Solbakken til FCN's hjemmeside.
Han ser et stort udviklingspotentiale i klubbens spillestil:
"Jeg er sikker på, at jeg kan udvikle mig her i FC Nordsjælland og få det bedste ud af mig som fodboldspiller igen. For her bliver spillet en god gang offensiv fodbold, hvor man også har bolden meget, så jeg vil få mange muligheder undervejs for at vise mine styrker. Også fordi man spiller med kanter."
Selvom kendskabet til Superligaen er begrænset, har han fulgt ligaen tæt i den seneste tid og rådført sig med tidligere holdkammerater:
"Jeg har selvfølgelig fulgt FCN i de seneste uger, da jeg første hørte om interessen, men jeg vil ikke kalde mig selv en ekspert i Superligaen. Men jeg har spillet sammen med danske spillere og også spurgt nogen af dem om Nordsjælland. Og da jeg spillede i Norge vidste jeg godt, at den danske liga var den stærkeste i Skandinavien, så selv om Norge nu er gået forbi på UEFA-ranglisten, har Superligaen altid været noget, jeg har set op til."
Et stærkt førstehåndsindtryk af cheftræner Jens Askou har også været afgørende i valget:
"Det betød også meget for mig, at jeg har haft nogle gode samtaler med cheftræneren. Der har været en god connection, og Jens gav mig en følelse af at være ønsket."
