Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Neestrup efter remis: Vi viste os fra vores bedste side

Mikras
3F Superliga
19/9/2025 0:18

”Selvfølgelig er du skuffet, når modstanderen løber op og scorer i det 92. minut, efter at du er kommet foran i det 88. minut. Det vigtigste for mig er, at vi melder os ind i turneringen, og i best case havde det været med tre point. Nu blev det et. Man kunne også have meldt sig ind i turneringen med en god præstation og et nederlag”, lød det fra cheftræner Jacob Neestrup efter dramaet mod Leverkusen i Parken torsdag aften.

Og det var en træner, der var godt tilfreds med, hvad hans mandskab havde bragt til bordet.

”Vi viste, at vi var et godt fodboldhold og viste os vores bedste side. Både i de perioder, hvor vi er rigtig gode, men også når vi skal forsvare med næb og klør. Vi er med til at skabe vild en kamp med høj intensitet, højt tempo, flere gode muligheder. Vi har noget rigtig godt kontraspil i dag.

”Vi skaber en lige kamp på rigtig mange parametre, undtaget possession-delen, hvor de har mange gode boldspillere. Her har vi i perioder svært ved at komme helt nok ind og presse,” sagde Neestrup, der godt kunne forstå skuffelsen hos spillerne.

”Det er fair nok, og de må godt være skuffede i dag, men så vil jeg også godt se et lille smil fra dem i morgen,” lød det håbefuldt fra træneren, der faktisk ikke var alt for begejstret over det hurtige føringsmål.

”Vi kommer rigtig godt ud i de første 10 minutter, men jeg synes faktisk ikke, at målet gør noget godt for os, hvis jeg skal være helt ærlig. Vi har en tung periode, hvor vi har svært ved at komme ind og trykke til dem i presset. Men derfra synes jeg, at specielt vores kontraspil bliver rigtig stærkt.

”Og vi har jo måske kampens største chance ved Moukoko. De første 20 minutter af 2. halvleg er også spot on. Der er vi virkelig gode og sætter dem under tryk. Vi er meget på bolden, vi er gode i vores høje pres. Og den resterende del af 2. halvleg er det så omvendt. Der er det os, som er under pres. Alt i alt synes jeg, at uafgjort er et fair resultat.

”Vi gjorde vores bedste og vi levede op til de forventninger, man kan have til os som Champions League deltager. Jeg er ikke overrasket over, at vi kan spille lige op med en god tysk modstander. Det skal vi kunne på dagen. Jeg ville nok have været overrasket, hvis vi kunne gøre et over 30 kampe. Men i en kamp på hjemmebane skal vi kunne gøre det.”

Jacob Hansen