Fem mål af fem spillere da AB høvlede HIK

AB åbnede slutspillet med brask og bram, da de smadrede HIK med 5-1 i Gentofte Sportspark. HIK havde i lange perioder mest boldbesiddelse, men AB stod defensivt solidt og begrænsede antallet af chancer imod sig.

HIKs boldbesiddelse kom dog først, da AB havde bragt sig foran 3-0 i løbet af kampens første halve time. Allerede efter fem minutter bragte ligatopscorer Jonathan Mathys gæsterne foran. Han skulle slet ikke have spillet på det tidspunkt, da det var meningen, han skulle starte på bænken.

Casper Grening gik dog i stykker under opvarmningen, hvorfor Mathys blev smidt. Og scorede sig 12 sæsonmål. Efter 24 minutter øgede Travian Sousa til 2-0, mens Marco Ramkilde gjorde det til 3-0 efter præcis den halve time.

Herefter var det som om, hjemmeholdet endelig fik samlet sig og bød ind med mere solidt spil. Det udmøntede sig i et flot mål af Donavan Bagou til pausestillingen 3-1. HIK flyttede bolden fint rundt efter pausen, men kom aldrig for alvor til rigtigt farlige chancer.

AB virkede i kontrol og efter 77 minutter udbyggede O’Vonte Mullings føringen til 4-1. I overtiden gjorde Milan Silva det grimme ved sin tidligere arbejdsgiver, da han klaskede kuglen i krogen til slutresultatet til 5-1.

Slutstilling: HIK – AB 0-5 (1-3)

Mål: 0-1 Mathys (6.), 0-2 Sousa (24.), 0-3 Ramkilde (30.), 1-3 Bagou (36.), 1-4 Mullings (77.), Silva (93.)

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet