Finsk forsvarsklippe fravælger AaB

Tidligere på ugen blev AaB sat i forbindelse med forsvarsspilleren Robert Ivanov.
Faktisk skulle kontakten mellem klub og spiller, ifølge Tipsbladet, have været så tæt, at man var i gang med at forhandle en kontrakt.
Hvorvidt det har haft noget på sig eller ej, så er 'forbindelsen' ikke blevet forvandlet til en fælles fremtid.
Den 30-årige, finske midtstopper, der måler hele 197 centimeter, er nemlig blevet præsenteret i Asteras Tripolis, der spiller i den bedste græske fodboldrække.
Her har Robert Ivanov, der var fri på transfermarkedet efter kontraktudløb i tyske Eintracht Braunschweig, har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2027.
AaB møder fredag aften AC Horsens hjemme på Aalborg Portland Park. Kampen fløjtes i gang klokken 19.00.
